Beskrivelse
Vi arbejder her med at kunne forstå vores hunde, hvilke signaler sender de og hvorfor. Vi socialiserer dem på de andre hund samt os mennesker og vi respekterer, at der er forskellige behov/lyster. Den positive kommunikation er der fokus på, det skal kunne betale sig at være sammen med os, at gå uden at trække og kunne finde ro.
Vi lærer at hilse pænt på andre og at man ikke nødvendigvis må komme hen til alt/alle.
Der er fokus på det gode samarbejde fx ift. indkald og gå pænt og behageligt når linen er på. Vi arbejder med øvelser til at guide/kommunikere med hunden, når vi er ude på tur og møder andre hunde, mennesker og ting.
Hundenes udvikling er i højsæde, da netop denne periode kan være vanskelig og udfordrende. Vi taler om de udfordringer alle har, så alle lærer af hinanden og min viden om adfærd bruges. Jeg er meget åben for ønsker og tilpasser undervisningen efter behov.
Der bliver taget hensyn til den enkelte hunds udviklingsstadie samt behov, jeg guider og forklarer undervejs.